
Sikker og certificeretasbesthåndtering
Asbest håndteres af certificerede folk – fra screening til bortskaffelse. Vi har udstyret, erfaringen og de påkrævede godkendelser til at fjerne asbest sikkert.
Sikker og certificeret asbesthåndtering
Legaards er certificeret til at udføre asbestscreening og -sanering. Vi har det nødvendige udstyr, den rette ekspertise og de påkrævede godkendelser til at håndtere asbest sikkert.
Asbest blev brugt i byggematerialer frem til 1988 og findes stadig i mange ældre bygninger. Det er vigtigt at få foretaget en screening, før der renoveres eller rives ned.
- Certificeret asbestscreening
- Professionel asbestsanering
- Sikker bortskaffelse
- Uddannet personale
- Overholdelse af alle regler
- Dokumentation og rapportering
Sådan fjerner vi asbest
- 1
Screening og analyse
Vi finder de asbestholdige materialer.
- 2
Vurdering og plan
Sundhedsrisici vurderes, og der lægges en handlingsplan.
- 3
Fjernelse
Asbesten fjernes med specialudstyr under afskærmning.
- 4
Dokumentation
Korrekt bortskaffelse – og dokumentation til dig.
Typiske steder med asbest
Er dit hus bygget eller renoveret før 1988, kan der være asbest i flere af disse materialer.
Tagplader
Eternit og andre fibercementplader på tage og udhuse.
Facadeplader
Beklædning på facader, gavle og altaner.
Ventilationskanaler
Kanaler og rør i ældre ventilationsanlæg.
Rørisolering
Isolering omkring varmerør og kedler.
Gulve og fliser
Vinylgulve, fliseklæb og fugemasse.
Loft- og brandplader
Loftplader, brandplader og bag el-tavler.
Rør ikke ved materialer, du mistænker for asbest. Fibrene frigives, når materialet brydes, bores eller slibes. Få det screenet først – så ved du, hvad du står med.
Asbestsanering i praksis
Er du tømrer eller entreprenør? Vi tager asbestdelen på dine opgaver, så du kan gå i gang med dit eget arbejde. Se hvordan vi samarbejder.
Ofte stillede spørgsmål
Må jeg selv fjerne asbest?
Som hovedregel nej. Asbestholdige materialer må kun nedrives af autoriserede virksomheder, medmindre det er kortvarigt arbejde af mindre omfang – fx et par enkelte tagplader. Bøderne for at bryde reglerne er høje, og asbeststøv er sundhedsskadeligt. Legaards er autoriseret til asbestarbejde.
Hvordan ved jeg, om der er asbest i mit hus?
Er huset bygget eller renoveret før 1988, kan der være asbest i fx tagplader, facadeplader, fliseklæb, gulvbelægning, rørisolering og ventilationskanaler. Det eneste sikre er en screening med prøver, der analyseres. Rør ikke ved materialet, før du ved, hvad det er.
Kan I fjerne asbest i et badeværelse?
Ja. Vi fjerner asbest både fra tage, tagrum og badeværelser, hvor der ofte sidder asbest i fliseklæb og fuger. Arbejdsområdet afskærmes, og affaldet pakkes og bortskaffes efter reglerne.
Hvad sker der med asbestaffaldet?
Asbestaffald pakkes forsvarligt og køres til godkendt modtageanlæg. Du får dokumentation for, at det er bortskaffet korrekt – den kan du bruge over for kommunen og ved et senere salg af ejendommen.
Jeg er tømrer – kan I tage asbestdelen på min opgave?
Ja, det gør vi ofte. Vi saner tag eller badeværelse, så du kan gå i gang med dit arbejde. Læs mere på vores side for håndværkere og entreprenører.
Mistanke om asbest?
Kontakt Christian Legaard – så finder vi ud af, hvad der skal til, og giver dig et fast tilbud.
